Psoriasisgigt

Hvad er psoriasisgigt?
Psoriasisgigt er en kronisk gigtlidelse, der kan ramme psoriasispatienter. Sygdommen har en række træk tilfælles med leddegigt og Bechterews sygdom. Sygdommen kan ramme såvel enkelte led som mange led. Sygdommen kan ramme med forskellig sværhedsgrad, og kan derfor også være mere eller mindre invaliderende for dig, hvis du er ramt af sygdommen.
Omkring 7 ud af 10 patienter har haft psoriasis i mange år, når psoriasisgigten starter.


Symptomer på psoriasisgigt?

De klassiske symptomer på psoriasisgigt omfatter:

  • Stivhed, smerter, opsvulmen og ømhed omkring et enkelt eller flere led
  • Nedsat bevægelsesfrihed
  • Morgenstivhed og -træthed
  • Negleforandring, såsom fingerbølprik eller løsning af neglen, findes hos mere end 80 procent af alle med psoriasisgigt
  • Steril øjenbetændelse med rødme og smerte
  • Oftest angribes led på arme og ben. Hyppigt er finger- og tåled angrebet - inklusiv de yderste led på fingre og tæer. Tit er er kun enkelte led ramt (2-3 led)
  • Psoriasisgigt ligner leddegigt, men man ser ikke forekomst af reumafaktor og sjældent ses en egentlig knogledestruktion i leddene
  • Man kan også have gigten i leddene i den nederste del af lænderyggen mellem korsbenet og bækkenet (sacroiliacaleddene, ofte kun i ét af leddene) og i hvirvelsøjlen.
  • Desuden kan man få betændelse i fingrenes og tæernes seneskeder ('pølsefingre og -tæer'), hælsmerter.

Langt hovedparten af patienter med psoriasisgigt klarer sig godt uden væsentlige gener.


Hvorfor får du psoriasisgigt?
Årsagen til gigtudvikling hos visse psoriasispatienter kendes ikke. Sygdommen har sammenhæng til psoriasis og specielt hos patienter med specielle vævstyper.
Genetiske forhold spiller helt sikkert en rolle for psoriasisgigt. Patienter med psoriasisgigt har en overhyppighed af vævstypen HLA-B27. Således har 60% af patienterne denne vævstype hvis der er gigtaktivitet i rygsøjlens led (< 10% raske personer har denne vævstype).

Beslægtede gigtsygdomme
Psoriasisgigt tilhører en gruppe gigtsygdomme, som har fælles kendetegn. Eksempler på andre sygdomme inden for denne gruppe er Bechterews sygdom og gigt i forbindelse med de kroniske tarmsygdomme, colitis ulcerosa og Morbus Crohn.


Hvordan bliver du testet for
psoriasisgigt?
Ved en kyndig undersøgelse kan en læge se om der er tale om psoriasisgigt eller leddegigt. For at konkludere om det er det ene eller det andet, er røntgenundersøgelse af kroppens led samt blodprøver vigtige.


Hvordan behandles psoriasisgigt?
Det vigtigtste er at holde psoriasisen i ro. Ved lav psoriasisaktivitet er der som regel også lav aktivitet i gigten.
Derudover kan behandles med smertestillende og med egentlig gigtmedicin være en god idé Man benytter også immundæmpende medicin til behandling af sygdommen.

Hvis der ikke er tilstrækkelig effekt af de ovenstående behandlingsregimer, vil behandling med  biologiske gigtmediciner være en mulighed.

Hvad kan du selv gøre?
Bevægelsestræning, f.eks. svømning er vigtig for at opretholde bevægeligheden og smidigheden i ryggen. Læs mere herom på Gigtforeningens hjemmeside.


Lægemidler til behandling af psoriasisgigt
Vil du vide mere om Schering-Ploughs lægemidler til behandling af psoriasisgigt, kan du klikke på lægemidlets navn.

Relateret indhold
Handlinger tilknyttet webside
Du er her: Forside Behandlingsområder Gigt Psoriasisgigt
Vil du vide mere?