Leddegigt

Hvad er leddegigt?

Kronisk leddegigt også kaldet reumatoid artritis (RA) er en immunbetinget sygdom, som rammer både store og små led i kroppen.
Der findes belæg for, at leddegigt er en autoimmun sygdom ,dvs. at der er ubalance i immunsystemet, og at dit eget immunsystem, opfatter noget kendt som en ”fjende” pga. fejlsignaler i immunsystemet.
Normalt vil immunsystemet forsvare kroppen imod sygdomme, men pga. fejlsignalerne går immunforsvaret til angreb på leddenes celler. Dette skyldes bla. en overproduktion af proteinet Tumor Nekrosis Factor  alfa (TNF-α). Forløbet af sygdommen og symptomerne ved leddegigt er forskellig fra person til person.
TNF-α (Tumor Nekrosis Faktor) spiller en central rolle i den opståede betændelsesproces. TNF-α findes naturligt i immunsystemet, og er normalt med til at bekæmpe infektioner.
Ved leddegigt er der for meget TNF-α, og dette forårsager betændelsestilstanden i leddene. 
 
Betændelsestilstanden i leddene irriterer den indre ledhinde. Ledhinden invaderes af et betydeligt antal betændelsesceller fra blodbanen, og ledhinden reagerer ved at blive kraftigt fortykket. Desuden producerer ledhinden en rigelig mængde væske, som samler sig i ledhulen og kan få leddet til at hæve. Ledhinden kan også vokse ind over brusken og producere forskellige stoffer, som kan ødelægge leddets brusk og knoglevæv.

Leddegigt kommer til udtryk ved betændelsesreaktioner i  leddene. 
Leddegigt er en autoimmun sygdom. Det betyder, at immunforsvaret, der normalt beskytter imod infektioner og andre sygdomme, går til angreb på kroppens egne celler. Det kan føre til, at ledbrusken ødelægges. Det kan også ødelægge den underliggende knogle og omgivende ledkapsel.
Sygdommen er kronisk og bryder typisk ud i en periode varende fra flere uger til måneder. Ind imellem kan der være relativt sygdomsfri perioder. Af uforklarlige årsager forværres leddegigt om vinteren.


Symptomer på leddegigt
Det mest almindelige er, at leddegigt sidder i håndleddene samt fingrenes og tæernes grund- og mellemled, men alle led kan angribes. Ved leddegigt er det karakteristisk, at leddene er angrebet symmetrisk,  f.eks. begge skulderled og begge håndled. De hyppigste symptomer på leddegigt er:

• Stivhed: Leddegigt kendetegnes ved morgenstivhed af leddene. Op ad dagen aftager stivheden som regel.
• Bevægelsesindskrænkning: Det kan både skyldes hævelse og smerter af leddet samt ødelæggelse af ledbrusk og ledkapsel.
• Almensymptomer: Mange leddegigtpatienter generes af træthed og undertiden let temperaturforhøjelse, især når sygdommen er aktiv.
• Føleforstyrrelser: Opstår pga. betændelse og hævelse i leddene, og dette kan derfor give et tryk på nerverne
• Gigtknuder: Hævelse af huden som opstår som følge af  reaktioner i bindevævet.
  

Hvorfor får du leddegigt?
Selv om årsagerne er ukendte, er der tegn på, at både arv og miljø spiller ind. Undersøgelser har antydet, at infektioner og hormoner kan spille en rolle – men det er formentlig i et samspil med flere forskellige faktorer.
Man ved til gengæld med stor sikkerhed, at forskellige miljøfaktorer har betydning for sygdommens forløb, f.eks. er rygning, manglende motion og underlødig kost utvivlsomt med til at gøre ondt værre.

Hvordan bliver du testet for leddegigt?

Der findes ikke et enkelt symptom eller en enkelt undersøgelsesmetode, hvormed man kan stille diagnosen leddegigt med sikkerhed.
Lægen vil typisk spørge ind til dine symptomer -  sammenhængen og varigheden for at kunne vurdere hvor fremskreden sygdomsforløbet er.
Især i sygdommens tidlige fase kan det være vanskeligt at stille diagnosen leddegigt. Egen læge vil som regel henvise til en reumatolog – en specialist i gigtsygdomme, som kan vurdere leddene med henblik på at stille den korrekte diagnose. Da skader på leddene ofte indtræder meget tidligt i sygdomsforløbet, bør du hurtigt henvises til en praktiserende speciallæge eller en specialafdeling på et hospital, hvor de forskellige fagpersoner og undersøgelsesmuligheder er til stede. Undersøgelserne  består hovedsageligt af røntgenbilleder af de ramte led samt blod- og urinprøver.


Hvordan behandles leddegigt?
Det er ikke muligt at helbrede sygdommen, men man kan gøre meget for at mindske sygdommens udvikling og følgevirkninger og for at dæmpe symptomerne.

Der er her først og fremmest tale om en behandlingsstrategi, som omfatter tidlig start af behandling med effektive betændelses-dæmpende lægemidler.

Der er kommet nye effektive lægemidler til behandling  af patienter, der ikke har haft succes med andre behandlingsformer. De nye lægemidler går under betegnelsen biologiske gigtlægemidler. Disse lægemidler er rettet mod betændelsesfremkaldende faktorer i leddene, herunder stoffet TNF (Tumor Nekrose Faktor) og andre betændelses-stoffer.

TNF- behandlingen dæmper den sygdomsaktivitet, der foregår i kroppen, således at:
 - hævede og ømme led forsvinder
 - morgenstivheden går væk
 - smerterne aftager
 - følelsen af uoverkommelighed og træthed mindskes.


Hvad kan du selv gøre?
Har du leddegigt, oplever du nok, at du er mere træt end sædvanligt. Det er derfor vigtigt at indlægge hvilepauser i løbet af dagen.

Al bevægelse er sund, men det er vigtigt, at du finder din egen balance mellem hvile og aktivitet, så du styrker dine led og øger bevægeligheden uden at overbelaste. Den motionsform, du vælger, har også betydning. Spadsereture, cykling og svømning er rigtig gode aktiviteter for leddegigtpatienter.


Lægemidler til behandling af leddegigt
Vil du vide mere om Schering-Ploughs lægemidler til behandling af leddegigt, kan du klikke på lægemidlets navn.