Forhøjet kolesterol

Hvad er forhøjet kolesterol?
Kolesterol er et livsnødvendigt fedtstof, der anvendes til opbygningen af celler samt produktionen af hormoner og galdesalte.

Kolesterol kommer fra to forskellige kilder. Kroppen producerer selv kolesterol i leveren, og så absorberes kolesterol i tarmen via den mad du spiser.

kolestrol.JPGHar du forhøjet kolesterol, vil det sige, at du har en for stor mængde kolesterol (fedt) i blodet. En forhøjet mængde af fedt i blodet kan medføre åreforkalkning (forsnævring) eller i daglig tale åreforfedtning.

Åreforkalkning betyder, at der aflejres fedt i blodårernes vægge (der opstår et plaque). Der bliver mindre plads til blodgennemstrømningen, og tilførslen af ilt og næringsstoffer til dele af kroppen reduceres.

På længere sigt er der en risiko for, at forhøjet kolesterol blandt andet kan øge risikoen for hjerteanfald.

Ved at sænke kolesterolmængden i blodet reduceres risikoen for et hjerteanfald, og det er derfor vigtigt, at du holder dit kolesterolniveau så lavt som muligt.

Symptomer på forhøjet kolesterol
Du kan hverken se eller føle forhøjet kolesterol, men det kan pludselig blive livstruende og resultere i en blodprop i f.eks. hjertet, benene eller hjernen.

Hvordan bliver du testet for forhøjet kolesterol?
En enkelt blodprøve kan vise, hvor højt dit kolesterolniveau er.

Hvorfor får du forhøjet kolesterol?
Der findes flere forskellige årsager til forhøjet kolesterol og deraf følgende åreforkalkning. Din livstil og i et vist omfang arvelighed er de væsentligste årsager til forhøjet kolesterol.


Hvordan behandles forhøjet kolesterol?
Forhøjet kolesterol behandles ved en kombination af diæt, regelmæssig motion og medicin, der reducerer absorptionen af kolesterol i tarmen og/eller produktionen af kolesterol i leveren.


Hvad kan du selv gøre?
Hvis du har forhøjet kolesterol, er det vigtigt, at du spiser sundt og dyrker regelmæssig motion. Endvidere bør du snakke med din egen læge om de risikofaktorer, der ellers er. Derudover kan det blive nødvendigt med medicinsk behandling.

Lægemidler til behandling af forhøjet kolesterol
Vil du vide mere om Schering-Ploughs lægemidler til behandling af forhøjet kolesterol, kan du klikke på lægemidlets navn.

Relateret indhold
Handlinger tilknyttet webside
Du er her: Forside Behandlingsområder Hjerte-kar Forhøjet kolesterol