Leverbetændelse
Hvad er leverbetændelse C?
Leverbetændelse, også kaldet hepatitis på latin, er fællesbetegnelsen for en række infektioner, der angriber leveren.
Forskellige former for hepatitis har fælles sygdomsbillede, men smittevejene er forskellige. Vi vælger her kun at beskæftige os med leverbetændelse C.
For leverbetændelse C gælder det, at hepatitis virus formerer sig i levercellerne. Immunforsvarets angreb på de inficerede leverceller medfører en betændelsestilstand i leveren.
Normalt vil immunforsvaret slå C virus ned, men i cirka fem procent af tilfældene hos voksne lever virus videre i leveren og kan udvikle sig til kronisk leverbetændelse. Når det gælder smitte med hepatitis C virus, lever virus videre hos 70 procent og bliver dermed kronisk.
Symptomer på leverbetændelse C
De fleste patienter med leverbetændelse opdager ikke, at de er blevet smittet, da sygdommen ofte ikke giver ubehag. Der kan dog opstå symptomer som:
- Influenzalignende symptomer som : let feber, kvalme, opkastninger og
madlede - Gullige øjne og gullig hud
Hvis leverbetændelsen ikke forsvinder af sig selv inden for cirka seks måneder, bliver den kronisk. Når leverbetændelsen er blevet kronisk, kan der gå mange år, før du mærker noget.
Hvordan bliver du testet for leverbetændelse C?
Du kan blive testet for leverbetændelse via en blodprøve.
Ved leverbetændelse af typen C vil det ofte være nødvendigt at tage en prøve fra leveren, kaldet en leverbiopsi, for at finde ud af, hvor fremskreden betændelsen er i leveren.
Hvorfor får du leverbetændelse C?
Hepatitis C smitter gennem blod og seksuel kontakt. I Danmark forekommer hepatitis C især blandt personer, der er eller tidligere har været stofafhængige. Smitte ses endvidere hos personer, der tidligere har fået blodtransfusion eller behandling med blodprodukter (blødersygdom). Siden 1991 er al blod blevet testet for hepatitis C virus, og risikoen for at blive smittet ad denne vej er nu helt ubetydelig.
Hvad kan du selv gøre?
For at undgå smitte med hepatitis C, bør man ikke dele sprøjter og kanyler, barbergrej og tandbørste med en smittet person.
Der findes desværre endnu ingen vaccine mod hepatitis C.
Lægemidler til behandling af leverbetændelse C
Vil du vide mere om Schering-Plough's lægemidler til behandling af leverbetændelse C, kan du klikke på lægemidlets navn.