Kræft i æggestokkene


Hvad er kræft i æggestokkene?
Kvinder har to æggestokke (ovarier), som hver har form og størrelse som en stor mandel.
Æggestokkene har to funktioner - at modne æg og producere kvindelige kønshormoner. Kræft kan opstå i cellerne i disse æggestokke, og kaldes derfor æggestokkekræft.

Symptomer på kræft i æggestokkene
Kræft i æggestokkene giver i starten ofte kun få og uspecifikke symptomer, der ofte leder tanken hen på andre diagnoser. En kræftknude i æggestokkene kan give symptomer, fordi den trykker på blæren eller tarmen. Desuden kan der opstå væske i bughulen og almen utilpashed. Menstruations-cyklus påvirkes sjældent af kræft i æggestokkene.
De mest hyppige symptomer er opspilet mave, tendens til træg mave gennem længere tid, besvær med at holde på vandet, smerter nedadtil i maven og ryggen, og længere tids træthed, utilpashed. 
Kræften i æggestokkene har god plads til at vokse og sprede sig i bughulen inden der optræder alarmerende symptomer. Som følge heraf er sygdomme ofte, når diagnosen stilles, i et avanceret og mere ondartet stadie.


Hvorfor får du kræft i æggestokkene?
I de fleste tilfælde er det ikke muligt at angive nogen årsag til kræft i æggestokkene. Man mener, at udviklingen af sygdommen er afhængig af et samspil af mange faktorer.

Det er dokumenteret, at der er en sammenhæng mellem hormonelle faktorer og udvikling af kræft i æggestokkene, og i fem til ti procent kan sygdommen være arvelig.


Hvordan bliver du testet for kræft i æggestokkene?

Hvis du har eller får symptomer fra underlivet, bør du opsøge din læge. Den første undersøgelse, du får foretaget hos din egen læge, er en gynækologisk undersøgelse.
Får lægen mistanke om, at det kan dreje sig om kræft i æggestokkene, bliver du henvist til nærmere undersøgelse. Undersøgelserne foregår enten hos en gynækolog eller på gynækologisk afdeling på et hospital. Gynækologen vurderer ud fra alder, den gynækologiske undersøgelse, ultralydsscanning og indholdet af stoffet CA 125 i blodet, om du skal tilbydes operation, eller om du skal kontrolleres med ny ultralydsundersøgelse og blodprøve efter nogle uger. Yderligere kan du også få foretaget MR eller CT scanning-undersøgelser på et hospital.


Hvordan behandles kræft i æggestokkene?
Den mest anvendte behandling for kræft i æggestokkene er operation, og næsten alle vil herefter blive tilbudt kemoterapi efter operation.

Alle kvinder, der mistænkes for at have en kræftknude i æggestokkene, vil blive opereret, hvis de kan tåle operation. Ved operationen ønsker man dels at fjerne kræften, dels at undersøge bughulen for at bestemme, hvor ondartet sygdommen er.

Den medicinske behandling består af celledræbende medicin (kemoterapi).


Lægemidler til behandling af kræft i æggestokkene

Vil du vide mere om Schering-Ploughs lægemidler til behandling af kræft i øggestokkene, kan du klikke på lægemidlets navn.

Relateret indhold
Handlinger tilknyttet webside
Du er her: Forside Behandlingsområder Kræft Kræft i æggestokkene
Vil du vide mere?
Søger du mere information om kræft eller kontakt til andre personer med kræft?