Sofia - Business Analyst

"Man kan altid banke på en kollegas dør og forvente et smil..."

Sofia

Min profil
Jeg er uddannet cand.merc i finansiering og regnskab. I min studietid var jeg studentermedhjælp i en dansk international virksomhed,  hvor jeg arbejdede med salg og rapportering. Jeg fandt hurtigt ud af, at det var disse opgaver, jeg ønskede at beskæftige mig med fremover. Under mit speciale begyndte jeg at søge job og blev via Moment introduceret for Schering-Plough. Min forventning til branchen var høj, da en del af mine studiekammerater arbejder i medicinalbranchen og er meget glade for det. Jeg føler, at jeg har været heldig, da jeg både fandt jobbet, som jeg brændte for og så i en branche, som giver folk håb og sundhed. 


Mit job som Business Analyst
Det gode ved netop mit job er, at jeg sidder med mange forskellige ting. Jeg er ikke fastlåst i en bestemt stilling, som gør, at jeg skal varetage specifikke opgaver, og jeg ikke kan gå udover disse. Mine vigtigste opgaver er månedrapporteringen til USA, budgetplanlægning med økonomichefen og udarbejdelse af analysemodeller. Derudover har jeg mindre rutineopgaver som salgsupdate på vores intranet og løbende ”support” til salgs- og produktchefer med hensyn til salgstal og budgetter.

Fokus på personlig udvikling og uddannelse
Jeg sætter meget pris på friheden og muligheden som Schering-Plough giver den enkelte medarbejder for at præge sit job. Det er frihed under ansvar.

Der er desuden meget fokus på personlig udvikling og uddannelse/træning i Schering-Plough. Besidder man viljen, kan man således komme på interne udviklingskurser såvel som eksterne.

Der er en god omgangstone, og medarbejderne støtter hinanden. Man kan altid banke på en kollegas dør og forvente et smil og samarbejdsvilje.

Handlinger tilknyttet webside
Du er her: Forside Karriere Mød os Sofia - Business Analyst